Bavelse

 

Tybjerg herred

(Ejerforhold 1682 i) Amtet

Gods i middelalderen

Hovedbygningen er fra 1845 opført efter, at en ældre bygning fra Jacob Ulfeldts tid var brændt i 1700-årene. Murstenene til den brændte bygning stammede fra Clara Kloster i Roskilde.

 

ccccccccccccccccccccc                             

Bavelse

Ca. 1170-1248 Først kendte ejer er Oluf Pincerna, som var skænk for Valdemar II og døde 1248. Hans far Ebbe Olufsen og bedstefaderen Oluf Glug var formodentlig også ejere af Bavelse. Hovedgården Bavelse lå dengang i en landsby, Bavløse, som siden er forsvundet (opædt af hovedgården).

1383-1404 Fru Helene af Bjernede (Lunge), enke efter Evert Moltke overlader sammen med sønnerne Evert og Conrad (Cort) Bavelse til en tredje søn, Johan (Henneke).
1404-1450 Sønnen Evert Moltke arver Bavelse. Han nævnes til Bavelse, 1427, men har nok siddet her, til han døde.
1450-1466 Datteren Johanne Evertsdatter Moltke gift med dansk og svensk rigsråd Erik Ågesen Thott arver godset.
1466-1480 Efter hustruens død sidder manden Erik Aagesen Thott på Bavelse.
1480-1497 Sønnen Evert Eriksen Thott arvede godset. Han døde barnløs.
1497-1500 Søsteren Anne Eriksdatter Thott arvede efter broderen. Hun var gift med Herman Flemming.
1500-1509 Da hustruen døde, drev Herman Flemming til Knudstrup godset videre til sin død.
1509-1534 Sønnen Erik Hermansen Flemming faldt ved Aalborg 16/10 1534. En anden søn tog over.
1534-1544 Det var Jacob Hermansen Flemming, der døde som slægtens sidste mand. Han havde dog en datter.
1544-1588 Hun hed Anne Jacobsdatter Flemming og var gift med Jakob Ulfeldt til Kogsbølle.
1588-1593 Jacob Ulfeldt til Kogsbølle overtog driften af godset. 
1593-1610 Deres søn Corfitz Ulfeldt arver godset
1610-1630 Jacob Ulfeldt arver gården efter sin far. Han døde i stor gæld.
1630-1647 Sønnen Corfitz Ulfeldt var umyndig, da han arvede, og mageskiftede godset med sine 457½ tdr. hartkorn for Mattrup.
1647-1648 Det er Oluf Daa, der afgiver Mattrup for at få Bavelse.Det varer ikke så længe, for allerede året efter vil et andet medlem af Ulfeldt-slægten gerne have Bavelse tilbage.
1648-1661 Det er rigshofmester Corfitz Ulfeldt, der købte godset. Og fik det inddraget af kronen, da han blev dømt som højforræder.
1661-1664 Kronen beholdt kun godset nogle år. Det var på 520 tdr. hartkorn, men var stærkt medtaget af svenskeplagen.  Man var i stadig pengeforlegenhed, så man solgte det. 
1664-1667 Rådmand i København Peter Holmer og landråd i Holsten Casper von Buchwaldt til Prohnstorf købte godset sammen for 26.500 rdl.. Bygningerne fik de for en slik. Kort efter solgte Holmer sin del til Johan Banniermann.
1667-1699 Statholder i København og kgl. spytslikker Christoffer Gabel købte godset af ejerne. Da han døde 1673, drev enken Ermegaard Badenhaupt godset videre til sin død.
1683-1703 Allerede mens moderen levede fik sønnerne Frederik Gabel og Valdemar Gabel del i ejerskabet, og efter moderens død, solgte de det hele.
1703-1705 Køber var i første omgang en københavnsk borger ved navn Hans Albrecht Hæseker, men han solgte det snart videre.
1705-1709 Næste ejer var justitsråd Herman Schøller og godset var nu på 400 tdr. hartkorn. Da han døde 1707, drev hans enke Christine Schøller godset videre. Hun giftede sig med kammerjunker Engelke Gottfried von Bülow, men blev samtidig nødt til at sælge til Frederik IV.
1709-1710 Frederik IV købte samtidig nabogodset Næsbyholm og af opkøbet oprettede han 1710 grevskabet Frederiksholm eller Friedrichholm.
1710-1716 Kongen skulle ikke selv være greve, men han havde en elskerinde, han gerne ville gøre til grevinde. Hun hed Charlotta Helena Schindel, og grevinde blev hun. Indtil hun 1716 faldt i unåde (Frederik IV forelskede sig i en anden), hvorfor grevskabet blev opløst. 
1716-1723 Kongen mageskiftede 2/1 1720 godserne med Petra Sophie Reedtz, enke efter amtmand Tage Thott til Eriksholm. Kongen fik i stedet Turebyholm. Bavelse har også efter opløsningen  af grevskabet været drevet under Næsbyholm.